En projektevaluering dokumenterer projektets resultater – men kan også anvendes til meget mere.

En projektevaluering kan være en løftestang til jeres kommunikationsarbejde, til jeres politiske fortaler-arbejde, til jeres metode-arbejde eller til jeres interne organisationsudvikling.

For organisationer og projekter, der forsøger at skabe en positiv forandring i samfundet, er det ikke altid ligetil at vurdere om jeres indsats har være en succes eller ej.

Det kan godt være, at projektet gennemførte aktiviteterne som planlagt, men skabte de også de ønskede resultater for målgruppen? Den viden kan en slut-evaluering bidrage med.

En projektevaluering kan bidrage til at afrapportere fyldestgørende til jeres bestyrelse og donorer. Den skaber også et grundlag for at vurdere om jeres arbejde er relevant og effektivt, og hvilke indsatser der virker godt og hvor der er plads til forbedring.

Står jeres organisation overfor at skulle projektevaluere, tager jeg gerne en snak med jer om hvad I ønsker at bruge evalueringen til, og hvordan I bedst designer jeres evaluering til dette formål.

En projektevaluering er vigtig for jeres organisation fordi:

Projektets gode resultater kan bruges til at kommunikere eksternt om jeres organisations succeser.

Den kan dokumentere bedste praksis, nye metoder og skabe evidens for at jeres indsats virker.

Evidensen i evalueringen kan bruges til at påvirke politiske processer, hvis man ønsker noget ændret.

En evaluering kan identificere om det er muligt at opskalere eller udvide jeres indsats til en større eller anden målgruppe.

Det kan være en løftestang til at sikre investeringer og finansiering til fremtidige projekter

Det er en måde at dele sin viden om hvad der virker og ikke virker, så andre kan lære og blive inspireret.

Evaluering skal være brugbar

Ved at evaluere jeres projekt, står I som organisation til ansvar overfor dem der har investeret kræfter i jeres projekt.

Det kan være overfor de brugere, der har brugt tid i projektet, eller det kan være overfor jeres organisations frivillige og bestyrelse der har lagt energi i at gennemføre projektet. Det kan også være overfor den fond der har finansieret projektets aktiviteter.

En projektevaluering er også et redskab til at lære – lære hvad der gik godt, hvad der gik mindre godt og hvordan det kan gøres endnu bedre næste gang. Og den viden og læring kan jeres organisation dele med eksterne partnere, og opnå synlighed omkring jeres resultater.

Den læring en evaluering frembringer kan være et værdifuldt bidrag i jeres organisationsudvikling, og være med til at skabe retning for jeres organisations fremtidige strategier, målsætninger og indsatser. Mange projekter formuleres med afsæt i læring fremkommet i en tidligere evaluering.

Derfor er det vigtigt at overveje, hvad I gerne vil bruge evalueringen til efterfølgende, for det er afgørende for hvordan I skal designe og planlægge evalueringen.

6 tips til den gode projektevaluering

Betragt evalueringen som en mulighed for at forbedre jeres arbejde.

Vær nysgerrige omkring projektets resultater – tilsidesæt egne forventninger til resultaterne.

Opsøg mangfoldige perspektiver på jeres arbejde ved at indsamle information fra forskellige kilder

Vær åben overfor uventede resultater eller negative effekter af jeres indsats

Vær kritiske overfor jeres eget arbejde – stil de svære spørgsmål

Hav en plan for hvordan I vil dele og formidle evalueringens indhold når den er færdig

Design af jeres evaluering

Det primære formål med en projektevaluering kan være enten internt eller eksternt. Hvis det primære formål er internt, vil der være vægt på en læringsorienteret og organisationsudviklende evalueringsmetode. Hvis det primære formål er eksternt, vil der lægges vægt på evalueringsmetoder der kan skabe evidens, identificere innovative praksisser og lave kvantitative målinger.

Uanset hvilket primært formål projektevaluering har, vil følgende evalueringsspørgsmål ofte være relevante at finde svar på:

  • Hvilke resultater skabte jeres projekt?

  • Fik målgruppen det ønskede udbytte af projektet?

  • Hvilke indsatser i projektet virkede godt, og hvad virkede mindre godt?

  • Blev der udviklet nye eller innovative metoder i projektet?

  • Hvilke resultater skabte jeres projekt?

  • Fik I som organisation det ønskede udbytte af projektet?

  • Er der behov for lignende indsatser fremover, og hvordan skal de se ud?

Sådan kommer du i gang med en projektevaluering:

1: Definer omfanget af den indsats, der skal evalueres.

2: Beslut hvad evalueringen skal bruges til og om dens formål primært er intern læring eller ekstern dokumentation.

3: Identificer de ressourcer, der kan investeres i evalueringen (tid, penge, kompetencer).

4: Vælg en evalueringsmetode.

5: Overvej hvordan jeres målgruppe, samarbejdspartnere og andre projektdeltager skal involveres i evalueringen.

6: Identificer hvordan og hvorfra der kan indsamles den nødvendige information til evalueringen.

7: Lav en plan for hvordan og hvornår der skal indsamles information til evalueringen.

8: Vurder om der skal bruges en ekstern konsulent til at udføre evalueringen.

Få rådgivning om evaluering

Jeg lægger vægt på at projektevalueringer ikke kun dokumenterer jeres resultater, men også er læringsorienterede og bidrager til jeres organisationsudvikling, så jeres organisation bliver endnu bedre til at skabe positive samfundsforandringer.

Derfor tager jeg allerede i evalueringsdesignet højde for, hvad I som organisation vil bruge evalueringen til, og hvordan evalueringsprocessen bedst bidrager med læring, viden og kompetencer til jeres organisation.